Tilsynsrapportens opbygning
Nedenfor er et skærmbillede af tilsynsrapporten gældende for Langenæs Sogn i Aarhus Domsprovsti.
Vær opmærksom på følgende:
- Perioden, som tilsynet omfatter, er altid to år og datoerne er automatisk valgt af PERSONtjek. Provsten eller en tilsynsdelegeret kan ikke ændre disse datoer.
- Det er ikke PERSONtjek som bestemmer, hvor mange personregistreringer som skal udtrækkes til tilsyn. Det er i stedet provsten eller den tilsynsdelegerede, der træffer denne beslutning. Antallet i total og i procent kan læses i feltet "Antal sager udtrukket til dette tilsyn".
- De tre bemærkningsfelter er obligatoriske at udfylde. Det er provsten eller en tilsynsdelegeret, som kan skrive de to første bemærkninger. Feltet "Afsluttende bemærkning til biskoppen om tilsynet" kan kun udfyldes af provsten.
Nedenfor ses provstens skærmbillede af tilsynsrapporten, inden den bliver sendt til biskoppen.
Provsten skal selv udfylde "Afsluttende bemærkning til biskoppen om tilsynet" og klikke i checkboksen "Rapporten er klar til at blive sendt til biskoppen", før tilsynsrapporten kan blive sendt. Dette sagsskridt beskrives i artiklen nedenfor.
> Find artiklen om rapporter klar til forsendelse
NB: En tilsynsdelegeret har ikke adgang til at sende tilsynsrapporter til biskoppen. Det er alene en provst eller en konstitueret provst, som har mulighed for dette.
NB: Når tilsynsrapporten for det næste ordinære tilsyn bliver modtaget i PERSONtjek, overskrives den tidligere tilsynsrapport.